Problemet er måske lidt at folketinget er for hele Kongeriget Danmark og “Danmark” (som i kun Danmark) har ikke et parlament for sig selv. Så Folketinget må altså fungere som både Danmarks parlament og Kongerigets Danmarks parlament.
Jeg synes det er en lidt konfronterende/provokerende måde at bringe emnet på bane fra Høegh-Dam. Kunne hun ikke gøre det på dansk og argumentere sin sag så de andre folketingsmedlemmer kunne være med? Men det får nok ikke samme opmærksomhed i Grønland. Det virker lidt som et teater der bliver spillet for at lave drama og opmærksomhed omkring det. Det er selvfølgelig også en taktik.
Jeg synes egentlig det er fair nok at ville snakke grønlandsk og jeg synes folketinget burde have simultantolkning for det, men jeg bryder mig ikke om den måde hun konfrontatorisk bringer emnet på banen. Hvis hun nu får sin vilje alligevel, så bliver den slags taktik legitimeret og det synes jeg ikke den burde.
Jeg tror det er en stor del af det. En politikers mål er vel at blive genvalgt ved næste valg. Kan hun vise, at hun ikke er bange for at konfrontere Danmark for sine grøndlandske vælgere, giver det vel lettere genvalg næste gang. Nu får hun også spalteplads i Danmark regelmæssigt, så det kan være vindene vender og nogle af de danske partier støtter op om hendes sag på et tidspunkt - især hvis grøndlandsk selvstændighed bliver mere aktuelt. Jeg tror slet ikke det er så dumt det hun laver
Jeg synes det er en lidt konfronterende/provokerende måde at bringe emnet på bane fra Høegh-Dam. Kunne hun ikke gøre det på dansk og argumentere sin sag så de andre folketingsmedlemmer kunne være med?
Det ved vi jo faktisk ikke om er sket før, jeg kan ikke se nogle danske medier interessere sig en millimeter for emnet hvis ikke man fremprovokerer en reaktion som hun gør her.
Du har ret i at det på mange måder sikkert er teater for det grønlandske publikum, men det illustrerer måske meget godt at der er stor frustration over manglende dansk interesse for Grønland og grønlandske affærer hvis ikke det lige er lig med penge eller forsvarspolitik.
Okay men lad os sige at det er blevet diskuteret før og at Folketinget blev enige om ikke at gøre noget ved det. Bør hun så ikke respektere den beslutning? At blive ved med at presse på, især på denne måde som hun gør her, vil da kun gøre det værre. Hvis hun vil snakke den sag så må hun da gøre det ordentligt.
Næh, det synes jeg faktisk ikke hun bør. Hun skal arbejde for det hun tror på, og det gør man ved at skabe opmærksomhed om sagen. Om ikke andet giver det hende måske et stærkere mandag i Grønland.
At blive ved med at presse på, især på denne måde som hun gør her, vil da kun gøre det værre. Hvis hun vil snakke den sag så må hun da gøre det ordentligt.
Hvordan gør det noget værre? Danmark har ignoreret Grønlandske affærer og ønsker i århundreder, jeg tror ikke hun får noget ud af at sætte sig tilbage og vente på man pludseligt skifter mening. Man er nødt til at lave noget ballade om sagen hvis man vil have noget til at ske. Det er helt almindeligt politisk arbejde.
Okay, der er vi uenige. Jeg mente at det gør det værre i den forstand at hun blot øger spliden og sikkert stadig ikke kommer igennem med sin sag - tværtimod får hun den ikke igennem fordi den måde hun gør det på ikke kan legitimeres. Men har der faktisk været sådan et forløb før denne mere provokerende fremgangsmåde?
Problemet er måske lidt at folketinget er for hele Kongeriget Danmark og “Danmark” (som i kun Danmark) har ikke et parlament for sig selv. Så Folketinget må altså fungere som både Danmarks parlament og Kongerigets Danmarks parlament.
Jeg synes det er en lidt konfronterende/provokerende måde at bringe emnet på bane fra Høegh-Dam. Kunne hun ikke gøre det på dansk og argumentere sin sag så de andre folketingsmedlemmer kunne være med? Men det får nok ikke samme opmærksomhed i Grønland. Det virker lidt som et teater der bliver spillet for at lave drama og opmærksomhed omkring det. Det er selvfølgelig også en taktik.
Jeg synes egentlig det er fair nok at ville snakke grønlandsk og jeg synes folketinget burde have simultantolkning for det, men jeg bryder mig ikke om den måde hun konfrontatorisk bringer emnet på banen. Hvis hun nu får sin vilje alligevel, så bliver den slags taktik legitimeret og det synes jeg ikke den burde.
Jeg tror det er en stor del af det. En politikers mål er vel at blive genvalgt ved næste valg. Kan hun vise, at hun ikke er bange for at konfrontere Danmark for sine grøndlandske vælgere, giver det vel lettere genvalg næste gang. Nu får hun også spalteplads i Danmark regelmæssigt, så det kan være vindene vender og nogle af de danske partier støtter op om hendes sag på et tidspunkt - især hvis grøndlandsk selvstændighed bliver mere aktuelt. Jeg tror slet ikke det er så dumt det hun laver
Det ved vi jo faktisk ikke om er sket før, jeg kan ikke se nogle danske medier interessere sig en millimeter for emnet hvis ikke man fremprovokerer en reaktion som hun gør her.
Du har ret i at det på mange måder sikkert er teater for det grønlandske publikum, men det illustrerer måske meget godt at der er stor frustration over manglende dansk interesse for Grønland og grønlandske affærer hvis ikke det lige er lig med penge eller forsvarspolitik.
Okay men lad os sige at det er blevet diskuteret før og at Folketinget blev enige om ikke at gøre noget ved det. Bør hun så ikke respektere den beslutning? At blive ved med at presse på, især på denne måde som hun gør her, vil da kun gøre det værre. Hvis hun vil snakke den sag så må hun da gøre det ordentligt.
Næh, det synes jeg faktisk ikke hun bør. Hun skal arbejde for det hun tror på, og det gør man ved at skabe opmærksomhed om sagen. Om ikke andet giver det hende måske et stærkere mandag i Grønland.
Hvordan gør det noget værre? Danmark har ignoreret Grønlandske affærer og ønsker i århundreder, jeg tror ikke hun får noget ud af at sætte sig tilbage og vente på man pludseligt skifter mening. Man er nødt til at lave noget ballade om sagen hvis man vil have noget til at ske. Det er helt almindeligt politisk arbejde.
Okay, der er vi uenige. Jeg mente at det gør det værre i den forstand at hun blot øger spliden og sikkert stadig ikke kommer igennem med sin sag - tværtimod får hun den ikke igennem fordi den måde hun gør det på ikke kan legitimeres. Men har der faktisk været sådan et forløb før denne mere provokerende fremgangsmåde?
Du artikulererer sådan set, hvad jeg også mener.